Form°rkelserne i efterσret 1996

Mσnens baneplan hµlder 5░ i forhold til Jordens baneplan (ekliptika), og det er den egentlige σrsag til, at der ikke er solform°rkelse ved hver nymσne. I den ene halvdel af mσneoml°bet befinder Mσnen sig over ekliptika, og i den anden halvdel er Mσnen under ekliptika. De to symboler markerer mσnebanens skµring med ekliptika.

I dette efterσr indtrµffer to form°rkelser, der begge kan iagttages fra Danmark. Form°rkelser af himmellegemer h°rer til nogle af naturens mest spektakulµre hµndelser.

Uden en omkredsende mσne ville vi hverken kunne opleve sol- eller mσneform°rkelser. Ved solform°rkelser er det Mσnen, der glider ind foran Solen og dµkker en st°rre eller mindre del af den. Ved mσneform°rkelser bevµger Mσnen sig ind i Jordens skygge pσ den anden side af Jorden. Da Mσnen er ca. 14 dage om at bevµge sig et halvt oml°b, vil de to omtalte form°rkelser netop indtrµffe med et par ugers mellemrum. En sσdan form°rkelsesperiode optrµder, nσr de geometriske betingelser er til stede, og det er de med knap 6 mσneders interval.

To forskellige m°nstre

M°nstret af form°rkelser er nemlig bestemt af to forskellige mσneperioder. Den ene periode kender vi som Mσnens velkendte, skiftende faser, mens den anden er forbundet til en langsom µndring af mσnebanens orientering i rummet. Mσnens baneplan hµlder ca. 5░ i forhold til det baneplan (ekliptika), som Jordens bane omkring Solen beskriver. I de fleste tilfµlde passerer Mσnen ved fuldmσne over eller under Jordens skygge og ved nymσne over eller under solskiven (set fra Jorden), og det er der ingen dramatik ved. Kun nσr de rette betingelser fra begge perioder er til stede, opstσr der form°rkelser.

Mσneform°rkelse

Hvis hele Mσnen befinder sig i Jordens kerneskygge, er form°rkelsen total. Mσnen farves da r°d, idet en smule af sollyset brydes i Jordens atmosfµre.

Mσneform°rkelser opstσr altid ved fuldmσne, fordi Mσnen i denne fase netop befinder sig i modsat retning af Solen - dvs. ud for Jordens natside. Her strµkker en lang kegleformet skygge sig fra Jorden og bagud i rummet. Skyggen har en lµngde, der er op til tre gange sσ stor, som Mσnens afstand fra Jorden. Den lille Mσne kan derfor let indeholdes i Jordens kerneskygge.

Den 27. september er der total mσneform°rkelse tidligt om morgenen. Form°rkelsen er total, fordi hele Mσnen bliver opslugt i Jordens skygge.

Betingelsen er opfyldt, fordi Mσnen netop befinder sig i Jordens baneplan samtidig med, at det er fuldmσne. Som bekendt er det fuldmσne med godt 4 ugers mellemrum, og alle ved nok, at der ikke er mσneform°rkelse ved hver fuldmσne. Inden Mσnen rammer Jordens kerneskygge, vil den passere gennem et omrσde, hvor der er halvskygge - dvs. en zone, hvor noget af sollyset rammer Mσnens overflade. Jorden er med andre ord kun delvis i vejen for sollysets vej til Mσnen.

Mσneform°rkelsen  
den 27. september 1996  
      
(Alle tider i dansk sommertid)     
            
Start pσ den partielle fase	kl. 3.12   
Start pσ den totale fase	kl. 4.19   
Fuldmσne			kl. 4.51   
Midten af den totale fase	kl. 4.54   
Slut pσ den totale fase		kl. 5.29   
Slut pσ den partielle fase	kl. 6.36   
Solen stσr op (i Kbh.)		kl. 7.07   
Mσnen gσr ned (i Kbh.)		kl. 7.17

Begivenheden kan ses samtidigt fra hele den halvdel af Jorden, der vender mod Mσnen. Fra Danmark, der ligger i yderkanten af denne zone, vil mσneform°rkelsen - set herfra - finde sted pσ den sydvestlige himmel.

Solform°rkelsen den 12. oktober 1996

Den aktuelle form°rkelse opstσr ved mσnebanens opstigende knude (hvor Mσnen bevµger sig fra at vµre under til at vµre over ekliptika). Det bemµrkelsesvµrdige ved denne form°rkelse er, at det f°rst er nymσne sσ sent som 21 timer og 45 min. efter, at Mσnen har passeret den opstigende knude. Det medf°rer, at Mσnen allerede er nσet godt op over ekliptika, f°r den - set fra Jorden - fσr kontakt med solskiven. Det betyder ogsσ, at den skyggekegle, som Mσnen kaster bagud i rummet mod Jorden, ikke rammer Jordens overflade, men i stedet for sigter hen over Jordens nordpol. Imidlertid er Mσnen i sin elliptiske bane om Jorden tµt pσ den st°rste afstand, og mσnediameteren syner derfor mindre end normalt. Hvis Mσnens skyggekegle havde haft retning mod f.eks. Danmark, ville vi alligevel ikke have oplevet en total form°rkelse, men en ringformet, hvor Solens rand ville stσ som en lysende ring omkring nymσnen. Retningen af skyggekeglen vil dog medf°re, at vi fra Jordens nordlige halvkugle kommer til at se en form°rkelse, hvor den °verste del af solskiven er dµkket af Mσnen.

Den 12. oktober kl. 16.00 vil Solen tage sig omtrent sσdan ud. sKl. 16.22 indtrµffer den maksimale fase pσ 68% form°rkelse.

Desto nordligere man befinder sig i Europa (i retning mod Barentshavet), desto mere af solskiven vil vµre dµkket af nymσnen. Omvendt vil man i Nordafrika kun opleve, at en mindre del af den °verste solrand vil vµre form°rket, mens vi fra K°benhavn, som ligger ret h°jt pσ jordkloden, vil se hele 68% af solskivens diameter vµre dµkket af Mσnen. Den maksimale fase er 76%, men det skal altsσ opleves til havs nord for Nordkap.

 
Solform°rkelsen den 12. oktober 1996   
          
(Alle tider i dansk sommertid)     
              
Mσnens f°rste   
kontakt med solskiven		kl. 15.07    
Nymσne				kl. 16.14    
Den maksimale fase (68,1%)	kl. 16.22    
Mσnens sidste   
kontakt med solskiven		kl. 17.33    
Solen gσr ned i K°benhavn	kl. 18.15    
Mσnen gσr ned i K°benhavn	kl. 18.18

Sikkerhed

Formentlig vil mange millioner mennesker i Europa iagttage den kommende solform°rkelse, og der er god grund til igen at advare mod uforsigtighed. Det drejer sig naturligvis om det stµrke sollys, der kan skade °jets nethinde. Normalt er °jets naturlige reaktion over for stµrkt lys, at irisblµnden indsnµvrer det m°rke pupilomrσde, sσ mindre lys slipper ind til den f°lsomme nethinde - en fuldautomatisk blµnde, der virker inden for et normalomrσde. Er det ikke nok, reagerer vi normalt pσ en smertevirkning i °jet, nσr lysintensiteten bliver for h°j, og vender ansigtet bort - eller lukker °jnene. Under en solform°rkelse er situationen ikke normal. Intensiteten af sollyset er under en partiel solform°rkelse uµndret stor fra den del af solskiven, der stadig er synlig. Derimod er den samlede lysmµngde reduceret i forhold til graden af form°rkelse, og smertegrµnsen nσs mσske ikke. Ved en stor grad af form°rkelse (70-90% af solskiven) er den samlede lysintensitet sσ reduceret, at irisblµnden ikke indsnµvrer pupilσbningen maksimalt. Resultatet bliver, at lyset fra den tilbageblevne solskive fanges af en for stor pupilσbning. Da lysintensiteten pσ nethindens celler stiger med kvadratet pσ for°gelsen af pupilσbningens diameter, risikerer man at fσ en skade for livet ved uforsigtigt og ukritisk at betragte den aparte solskive uden et sikkert filter.

Pas pσ med almindelige solbriller

Sollyset, der trµnger ned gennem atmosfµren, bestσr af mange forskellige b°lgelµngder, infrar°dt lys (varmestrσling), synligt lys og ultraviolet lys (der bl.a. skader vores hud). I sagens natur kan b°lgelµngder i IR og UV (infrar°dt og ultraviolet) ikke ses med °jet, men energien herfra afsµttes pσ samme mσde som ved synligt lys. Tilsammen udg°r det en strσlingsstyrke, der kan skade nethinden. Mange almindelige solbriller reducerer kun styrken af det synlige lys, mens andre tillige har indbygget et UV-filter. De sidstnµvnte er klart bedre og naturligvis at foretrµkke. IR-filtrering er derimod en sjµldenhed, men denne strσling er normalt heller ikke sσ risikabel. Man er dog bedst hjulpet med egentlige sollysfiltre, der er tilpasset specielt til iagttagelse af Solen. Sσdanne form°rkelsesbriller kan k°bes pσ Tycho Brahe Planetarium.

Form°rkelser generelt

Partielle solform°rkelser har vi oplevet et par gange i l°bet af de sidste σr. Men det er lµnge siden, vi i Danmark har haft en solform°rkelse, hvor sσ stor en del af solskiven vil blive form°rket. Den kommende form°rkelse den 12. oktober bliver ikke total noget sted pσ Jorden, fordi Mσnens skyggekegle slet ikke rammer Jorden, men i stedet for sigter mod et punkt hen over Nordpolen. Set fra Jorden forekommer Solen og Mσnen at vµre lige store, men det er kun tilsyneladende. Solen er ca. 400 gange sσ stor, men samtidig ogsσ 400 gange sσ langt vµk. Det er et fantastisk sammentrµf af omstµndigheder, der medf°rer, at mσneskiven - under en solform°rkelse - lige akkurat kan dµkke solskiven, eller sagt pσ en anden mσde, at Mσnens skyggekegle netop kan nσ Jorden. Solform°rkelser opstσr som bekendt ved, at Mσnen ved nymσne kaster sin skygge pσ Jorden. Men det sker kun, nσr Mσnen er tµt ved mσnebanens knuder - nemlig dΘr, hvor mσnebanen skµrer ekliptika (Jordens baneplan omkring Solen).

Dragen sluger Solen

Beregninger eller forudsigelser af, hvornσr og hvor ofte denne sµrlige situation opstσr, har optaget mange gamle kulturer, fordi man forestillede sig, at den livgivende Sol virkelig var ved at forsvinde. Uanset hvilke ritualer man mσtte have fundet pσ for at ôreddeö lyset, mσ man medgive, at de rituelle aktiviteter har virket hver gang. Solen er altid kommet tilbage og har udfyldt sin vante rolle. Magien fungerede! I dag betragtes sol- og mσneform°rkelser mere som kuri°se begivenheder, om end de h°rer til naturens mest spektakulµre hµndelser.

Men hvordan?

Hvornσr opstσr en solform°rkelse?

Mσnebanen hµlder 5░ i forhold til Jordens σrlige bane om Solen (ekliptika), og det er den egentlige σrsag til, at der ikke er solform°rkelse ved hver nymσne. I den ene halvdel af mσneoml°bet befinder Mσnen sig over ekliptika, og i den anden halvdel er Mσnen under ekliptika. De to punkter, hvor mσnebanen skµrer ekliptika, kaldes knuder, og forbindelseslinien mellem de to knudepunkter kaldes knudelinien. Den opstigende knude er det sted i Mσnens bane, hvor Mσnen passerer ekliptika for at komme til den °verste del af sin bane, mens den nedstigende knude beskriver det sted i banen, hvor Mσnen igen passerer ned under ekliptika.

Betingelsen for, at en form°rkelse kan opstσ, er derefter, at Mσnen befinder sig tµt ved Θn af de to knuder netop pσ det tidspunkt, hvor den bevµger sig ind mellem Solen og Jorden. Med andre ord skal nymσnens lange skygge ligge i ekliptikaplanet for at kunne ramme Jorden. Det er netop derfor, at Jordens baneplan bµrer navnet ekliptika (eclipse=form°rkelse). Den symbolske mening kan ses i de astronomiske tegn for opstigende W - og nedstigende knude , der skal forestille hoved og hale pσ Dragen, der sluger Solen if°lge gamle forestillinger om σrsagen til form°rkelser.

Ved nymσne passerer Mσnen ind mellem Jorden og Solen. Solen skinner pσ den side af Mσnen, vi ikke kan se, og Mσnen kaster samtidig en lang skygge bagud i rummet i retning mod Jorden. Det er nymσne med i gennemsnit 29╜ d°gns mellemrum, men i de fleste tilfµlde passerer Mσnens skyggekegle hen over eller under Jorden uden at ramme selve jordkloden, fordi mσnebanen hµlder ca. 5░ i forhold til Jordens bane.

Solform°rkelsen er kun total, nσr selve den kegleformede kerneskygge rammer Jorden. Under en partiel form°rkelse er det kun den omgivende halvskygge, der rammer Jorden. I dette tilfµlde passerer kerneskyggen enten lige over Jordens nordpol eller lige under Jordens sydpol. Den partielle form°rkelse kan derefter ses fra den del af kloden, der ligger nµr ved det pσgµldende nord- eller sydpolsomrσde. Man skelner sσledes mellem 3 forskellige typer af solform°rkelser, som er illustreret herover. Lµs i "AKTUEL ASTRONOMI", efterσr 1996, nr. 4 mere om, hvordan man kan beregne, hvornσr de nµste solform°rkelser indtrµffer.

Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside